mandag den 5. december 2011

Juleafslutning


Så blev det december og der blev holdt juleafslutning.
Julekomiteen havde gjort et fantastisk arbejde, for at vi kunne få en hyggelig aften.
Først fik vi en tallerken med laks, rejer, og forskellige oste og frugt. Flot rettet an.
Herefter var der småkager til medbragt kaffe.
Vi sang nogle julesange, og så var der bankospil.
Vi skulle kun spille et spil, så alle var på dupperne. Vi skulle have pladen fuld, og vi var mange, der var efterhånden var tæt på, så spændingen steg. Endelig kom det manglende tal, men det var også det tal, som alle de andre ventede på.     Så lød det i kor: BANKO.  - Vi fik alle chokolade.




Derefter læste Aase  en sjov historie.



Snakken gik lystigt rundt ved bordene, og alle hyggede sig. 

Efter en dejlig afslutning ønskede vi hinanden glædelig jul og glæder os til at mødes til næste år, hvor første programpunkt er maraton-syning.

mandag den 21. november 2011

Syaften

Vi mødes til en hyggelig syaften.





Birgit Olsen havde syet denne smukke løber og pude.












Birgith Lund har lavet æsker med forskellige indsatser. Hun viste, hvilke man selv kan sammensætte, de indsatse, man har behov for.

lørdag den 15. oktober 2011

Udflugt

Vi mødtes ved Kulturellen kl. 8.00 lørdag morgen, og så gik turen til det sønderjyske. Vi besøgte først Karen Marie Klip i Papirbyen i Gråsten. Der var meget spændende at se på, og mange blev inspireret til at selv at være kreativ med karton, papir m.m., og der blev handlet flittigt. Se mere inspiration på karenmarieklip.dk 

Efter et par timer i Gråsten gik turen til Rødekro, hvor vi besøgte Gittea Patchwork, gittea.dk.
Gitte havde lavet kaffe med boller og lagkage til os. Nogle gik straks i gang med kaffen, og vejret var fantastisk, så vi kunne sidde ude og nyde det. Andre skulle straks se og mærke på de mange varer, som Gitte har i butikken. Der blev handlet flittigt, som alle har lidt at gå i gang med i løbet af efteråret.

tirsdag den 11. oktober 2011

Syaften



Karin Kold har syet dette fine ophæng i log cabin.

















Karin har været på højskole i sommerferien og har syet disse 2 smukke quilts.


mandag den 26. september 2011

Syaften

Så er vi i fuld gang igen. Der var færdiggjort mange fine ting i løbet af sommeren.
Her er et udpluk af dem.


Birgit Olsen har været i gang med at lave blomster af sine rester. Det er der kommet dette smukke tæppe ud af.


















 

Grete Magaard har samlet på blå stoffer, som
hun har fået af mange forskellige sy-veninder.
Af disse stoffer blev syet stjerner, og nu er tæppet
endeligt færdigt. Grete har helt styr på hvem hun
har fået de forskellige stoffer af.


Benthe Heldgaard har været en uge på højskole, hvor der blev arbejdet med syning af kompasroser. Det kom der dette tæppe ud af.