tirsdag den 18. december 2007

Juleafslutning



Mandag aften var der juleafslutning hos Carsten - Kølkær Stof - en fast tradition vi alle er glade for, vi mødtes klokken 19.00 og kastede os over udvalget af de mange flotte stoffer, der blev snakke og handlet. Efter et stykke tid blev vi kaldt sammen og så skulle vi spille omvendt banko, pladerne blev delt ud, og alle rejste sig op, kom et nummer man havde på pladen ud, ja så var det ned at sidde, den der blev stående til sidst havde vundet en pakke, hyggeligt og meget morsomt. Bestyrelsen havde købt nogle fine gaver.
Der blev hygget ved bordene.

Efter banko spillet serverede Carsten ris a'lamanda te, kaffe og chokolade, dette er blevet en fast tradition, noget vi alle glæder os til.
Glædelig jul og et godt nytår til alle Lyng Quiltere og på gensyn i det nye år.

tirsdag den 4. december 2007

Jule kursus














Fredag den 30/11 kl. 18.00 mødtes 17 Lyng Quiltere i fælledsshuset i Lind, vi skulle på kursus med Britta Nielsen fra Thorsø som underviser, Britta havde en masse fine patchwork ting at vise frem og selvfølgelig også mønstre til de fine ting med, så der gik noget tid med at se på det hele og bestemme hvad man ville i gang med at sy.

Alle kom i gang med noget fredag aften, tror vi alle gik trætte hjem da vi sluttede klokken 22.00, vi skulle op og fortsætte hele lørdagen. Vi mødtes kl. 9.00 og startede med rundstykker, gik derefter i gang med forskellige projekter, til vi sluttede kl. 16.00, alle var enige om, at det var et dejligt og meget inspirerende kursus.

Der blev syede nisser, kræmmerhuse, kurve, puder og små tasker m. m, der blev startet på flere Convergence Quilts, de fleste nåede at påbegynde flere ting i løbet af lørdagen til færdiggørelse hjemme.

Kræmmerhus lavet i teknikken crazy patchwork, her lægges stofferne oven på hinanden skæres, syes sammen, skæres igen på en anden led, syes sammen osv.



































Her bliver der skåret ud til at sy en Converse Quilt, en meget spændende teknik med at sy fire stykker stof sammen to og to, skære i strimler og sy sammen, skære i strimler igen og sy sammen.





Denne lille kurv var der flere der syede, fin til brød, nødder og frugt, eller til at have småting i.


tirsdag den 23. oktober 2007

Amerikansk syning









Mandag aften var der så amerikansk syning på programmet, mange havde lyst til at lære denne måde at sy på, vi skulle medbringe små lapper 3½ x 3½ cm, et stykke sandpapir, en blød blyant og sygrej. I frysepapir klippes firkanter 2 x 2 cm. og disse blev strøget fast midt på de små stoflapper. Herefter blev lapperne lagt på sandpapiret ( så glider de ikke ), og der tegnes rundt om frysepapiret, frysepapir tages af, og man kan nu sy efter stregerne med meget små risting.








Godt igang

Ja så er vi godt i gang med en ny sæson, Lyng Posten
( vores lille blad ) er uddelt, og alle ved hvad der er på programmet.

22.10____ Undervisning i amerikansk syning v/Kirsten Harritsø
05.11____ Syaften - Tilmelding til julekursus v/Britta Nielsen
19.11____ Julesyning
30.11 og
01.12____ Kursus i julesyning v/Britta Nielsen, Thorsø
03.12____ Julesyning
17.12____ Juleafslutning

12.01.2008 *____ Maratonsyning
05.04.2008*____ Udflugt

* = lørdags-arrangementer

torsdag den 18. oktober 2007

Efterårsudstilling

En del af Lyng Quilternes 5 år's jubilæumsudstilling er flyttet ud i Den Lille Lade, som har til huse på en nedlagt ejendom 5 km udenfor Ejstrupholm mod Ikast. Den lille Lade er en kombination af butik, galleri og cafe, der udstilles frem til den 15.11.2007

http://www.denlillelade.dk/

Åbningstider
tirsdag og torsdag 10-17 lørdag og søndag 10 - 17

Den Lille Lade
Dyringhavevej 17361 Ejstrupholm
Telefon 75772260

onsdag den 10. oktober 2007

Fødselsdag

Mandag aften mødtes Lyng Quilterne til syaften, denne aften havde noget særligt på programmet, vi skulle fejre vores 5 år fødselsdag. Da det blev tid til kaffe, viste det sig at der var lavet nogle fine lagkager, alle medlemmer modtog også en gave, en Pin med Lyng Quilternes logo.
-

-
Fotografen var ikke hurtig nok til at få et billede af en hel lagkage.
-
Der hygges ved bordene med sytøj og snak.
-

mandag den 8. oktober 2007

Glimt fra udstillingen

Så er vores udstilling ovre, det var en god oplevelse med mange besøgende, alle havde kun godt at sige, hørte et par af kommentarerne - En meget alsidig udstilling - Høj kvalitet i de forskellige arbejder - mange kom også med en kommentar om, at det var et fint sted udstillingen blev holdt.
-


Et par glimt fra udstillingen








-
-
Op til udstillingen har vi arbejdet med at lave billeder efter motiver af kunstmaleren
Carl Henning Pedersen, vi fik tilladelsen til at bruge hans arbejder som oplæg 3 dage før han døde, man kunne så vælge, om det var en taske til at sy motivet på, eller lave et lille billed, man ville lave.
-

-
Vi har også arbejdet med at lave dukker med temaet patchwork, og det kom der mange forskellige dukker ud af, grundmodellen er den samme, det var så op til hver enkelt at give dukken det udtryk man ønskede, og at finde de ting dukken skulle have med sig.
-

-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

-
-
Mange forskellige arbejder kunne ses på udstillingen, der var dækkeservietter, puder, billeder,vægtæpper med mere og også en del store tæpper. En udstilling hvor der var en masse at se, og blive inspireret af til vinterens syprojekter.
-
-
-
-
-
-
Der blev også tid til lidt hygge med sytøjet.

tirsdag den 2. oktober 2007

Lyng Quilterne har udstilling


Den kommende weekend 6 - 7 oktober holder Lyng Quilterne deres 5 års jubilæums udstilling på Gl. Skolevej 1 Herning, begge dage åben fra 10 - 16.